_A1A1100.JPG
_A1A0928.JPG

Nede på Falster midt imellem de to meget små byer Særslev og Horbelev løber et hold grise rundt ude på marken. Det er så lang tid siden, der har været dyr på markerne, at det er blevet lidt af en attraktion at cykle eller køre forbi og stoppe op for at se grise med krølle på halen.

Det glæder de to unge landmænd Stine Rewers Piil og Troels Piil, som ihærdigt passer og plejer de gryntende, glade, guffende og snorkende grise. Grisene er ude hele året eller rettere når de gider, for de har små huse og tørt halm, de kan vælte sig i, når vinden bider, markens pløre bliver for meget eller solen bager.

Gider er et godt ord – for frihed og dyrevelfærd har været et omdrejningspunkt for tankerne bag det lille økologiske landbrug på gården Ellevang.

Ellevang blev opført i 1915, ihvertfald som det ser ud i dag. En lille smal allé med tæt stående lindetræer førte op til hovedhuset og de klassiske tre længer, der indrammede gården med de toppede brosten.

Det var ikke overflod, der prægede dagliglivet, men man var tæt på dyrene og tæt på hinanden på godt og ondt.

Med tiden ændrede forholdene sig, og også landbruget. Industrien og de store gårde opkøbte de små parcellister og gårde og vandt indpas. Mælkejunger og heste blev udskiftet med mælkebiler og traktorer. Således også på Ellevang. Gården var heller ikke rentabel mere i de store tabeller, slagte- og mælkebiler samlede kun store mængder op og så kender vi udviklingen frem til i dag, hvor der kun synes, at være plads til landbrugsindustri.

Næsgaard Agerbrugskole lå på Falster tæt på Stubbekøbing – og uddannede indtil 2009 landbrugselever. Skolen var ejet og drevet af Det Classenske Fideicommis og vel nok Danmarks smukkest placerede.

Her blev Stine Rewers Piil uddannet som landbrugselev. Grisene var specialet. Stine var tidligere ”hestepige”, og passionen for dyrene var på plads. Lidt tilfældigt kom hun til at arbejde med grise under uddannelsen og følte hurtigt kontakten til de opmærksomme, lidt skøre, men også sjove dyr. Det var også her, hun med gru så, hvor indelukket og trist en tilværelse de var udsat for. Industrien havde overtaget, og grisen som skovdyr synes at ligge milevidt fra dens hverdag i staldene.

Derfor prøvede Stine også en malkestald med over 300 køer. Tog endnu et hop til en handelsuddannelse med traktorer som speciale. Før grisene igen kaldte.

I mellemtiden havde Stine mødt Troels. Troels Piil var opvokset på en stor gård med malkekvæg og uddannet faglært landmand med planter som speciale. Troels har i dag ansvaret for mere end 320 ha landbrugsjord.

De havde begge stor interesse for det landbrug, de var vokset op med, men ville også gerne arbejde mere med økologi end med det konventionelle landbrug.

Frilandsgrise og økologi vandt større og større indpas rundt omkring.

Og det gjorde Andreas også – parrets søn.

Ideer og drømme om sunde grønne marker og glade grise fyldte mere og mere – blot ikke i banken. Den kunne ikke se en sikker fremtid i de unges drøm. Og uden penge ingen …

Troels fortsatte med at hjælpe til på den fædrene gård og Stine tog tillægsuddannelser inden for landbruget.

Det kom familien bag Sticks’n’Sushi – en gruppe af restauranter - for øre, at bankens visioner ikke var større. Samtidig blev gården Ellevang på Falkerslevvej til salg med cirka 17 ha fed agerjord i bakkede omgivelser. Tanker om økologi, omlægning af jord og grise under åben himmel pressede således på fra to sider: To unge mennesker med en god uddannelse og mod på det hele. En gruppe af restauranter der med god samvittighed kunne gøre vejen fra græs til gæst enkel – var svær at sidde overhørig.

Således den korte og simple version af et lokalt eventyr der forhåbentlig ender lige så godt, som det er startet.